Transparensrapport for 2021

Opdateret 4. februar 2022

Evernote har altid været åben om hvordan vi beskytter vores brugeres data. Vores forpligtelse til åbenhed og gennemsigtighed omfatter at vi hjælper vores brugere med at forstå hvordan vi reagerer på anmodninger om kontoinformation fra tredjeparter.

Denne Transparensrapport beskriver (i det omfang vi lovligt har tilladelse til det) antallet og typen af anmodninger om brugerinformation, som vi modtog i 2021. For strafferetlige og civile anmodninger har vi ligeledes angivet antallet af anmodninger, som vi besvarede ved at videregive brugerdata. Sådan gennemsigtighed er ikke tilladt for nationale sikkerhedsanmodninger, men vi kan samlet angive antallet af kundevalg der anmodes om i den nationale sikkerhedsproces vi modtager.

Criminal and Civil
Demands for Data
Number
Received
Responded
with Data
Criminal requests from US governmental agencies1 8 6
Criminal requests from foreign government agencies 3 0
Other third-party legal requests for user information 1 1

Number of NSL and FISA
process received
Number of customer
selectors targeted under
NSL and FISA process received
US government national security requests2 0-250 0-250

Som beskrevet på vores side med Oplysninger til myndigheder, så kræver vi at anmodninger om brugerinformation skal opfylde minimumskriterier for at blive taget i betragtning.

Vi gennemgår omhyggeligt hver eneste anmodning om brugerinformation vi modtager, og vi besvarer en sådan så sparsomt som muligt i henhold til lovgivningen og i overensstemmelse med vores Servicevilkår og Politik om beskyttelse af personlige oplysninger. I mange tilfælde (inklusive nationale sikkerhedsanmodninger) videregiver vi ikke alle de oplysninger, der kræves jf. den juridiske proces. Vi kræver ligeledes, at der skal foreligge en ransagningskendelse før vi overvejer at videregive indholdet fra en Evernote-konto som svar på en anmodning fra et amerikansk regeringsagentur. Endelig videregiver vi ikke indholdet af brugernes konti til udenlandske regeringsorganer, medmindre vi har en brugers samtykke hertil i overensstemmelse med den amerikanske lovgivning.

Derudover har vi en politik om at underrette en bruger når vi modtager en juridisk anmodning om information, der er relateret til vedkommende Evernote-konto, med undtagelse af meget begrænsede omstændigheder som forklaret på vores side med Oplysninger til myndigheder.

Evernote er medlem af Reform Government Surveillance. Vi understøtter bestræbelserne på at overholde gældende praksis og lovgivning, der regulerer offentlig overvågning af enkeltpersoner og adgang til deres information.

Transparensrapport for 2013

Transparensrapport for 2014

Transparensrapport for 2015

Transparensrapport for 2016

Transparensrapport for 2017

Transparensrapport for 2018

Transparensrapport for 2019

Transparensrapport for 2020


1Dette inkluderer føderale agenturer såsom Federal Bureau of Investigation samt statslige eller lokale retshåndhævende myndigheder.

2På nuværende tidspunkt tillader den amerikanske regering ikke at vi afslører det nøjagtige antal for hvor mange nationale sikkerhedsanmodninger vi modtager og har modtaget, og vi har heller ikke lov til at skelne mellem antallet af National Security Letters ("NSL'er"), vi har modtaget, fra andre typer af nationale anmodninger om sikkerhedsinformation (såsom ransagningskendelser i henhold til Foreign Intelligence Surveillance Act ("FISA-processen")), medmindre dette opgøres i hele 1000. Vi mener, at denne begrænsning mindsker gennemsigtigheden og særligt skader virksomheder som vores, der ikke modtager nogen eller meget få nationale sikkerhedsanmodninger. Hvis vi vil rapportere om mindre mængder er vi forpligtet til at gruppere alle typer nationale sikkerhedsanmodninger i et interval fra 0 til 250, som vi har gjort ovenfor. Vi understøtter kraftigt større gennemsigtighed med hensyn til nationale sikkerhedsanmodninger.

I tilfælde af uoverensstemmelse(r) gælder den engelske version.