Dette afsnit indeholder definitioner for termer der anvendes i vores afsnit om Juridisk information og Personlige oplysninger.
Gældende fra og med: 21. juli 2021
Kontoindehaver betyder den person eller enhed, der har indgået kontrakt med Evernote som enten en Individuel Kontobruger eller som en Kunde som defineret i vores aftale for Evernote Teams eller Business.
Samarbejdsfunktioner betyder enhver af Evernote-tjenestens funktioner, der giver dig mulighed for at dele eller samarbejde om Indhold.
Indhold betyder den tekst og de billeder samt anden data du vælger at indtaste, uploade og gemme i Evernote.
Slutbruger betyder den person, der bruger en konto i Evernote-tjenesten.
Evernote (eller undertiden “vi” eller “os”) betyder Evernote Corporation og de tilknyttede virksomheder, der også fungerer som dataansvarlige: Evernote GmbH og Evernote Do Brasil Servicos de Aplicaçōes Ltda.
Evernote-tjeneste(n) (eller undertiden “Tjeneste(n)”) betyder Evernote Software (som defineret nedenfor) og andre produkter, tjenester og hjemmesider, der er hostet eller stillet til rådighed af Evernote, herunder vores applikationer der kan downloades samt vores App Center, brugerforum og sider om Hjælp og indlæring.
Evernote-software betyder den software, der er hostet på Evernotes servere, samt den software vi stiller til rådighed, således at den kan blive implementeret af dig eller tredjepart for at gøre det muligt at gemme Indhold, der ikke stammer fra Evernote-tjenesten, såsom Evernote Scannable eller Evernote Webklipper eller en hvilken som helst af Evernote-softwareapplikationerne til kompatible computerenheder, der muliggør adgang og brug af Evernote-tjenesten via en sådan enhed.
Gruppevirksomheder betyder Evernote Corporation og virksomhedens helejede datterselskaber, som inkluderer Evernote GmbH og Evernote do Brasil Serviços de Aplicaçōes Ltda.
Individuel Konto betyder enhver konto med en enkelt licens såsom Evernote Free, Personal og Professional (og eventuelle tidligere produkter såsom Basic, Plus og Premium)
Multi-licenskonto betyder enhver konto med licens til flere brugere såsom Evernote Teams (tidligere Evernote Business).
Betalt Tjeneste betyder Evernote Personal, Professional, Plus, Premium, Business, Teams og ethvert andet Evernote-tilbud, som vi opkræver betaling for (i form af valuta, Evernote-point, kuponkoder).