Oplysninger om cookies

Opdateret den 15. april 2021 — Nyheder »

Hvad er cookies?

Cookies er små datafiler, som den hjemmeside du besøger muligvis gemmer på din harddisk. De inkluderer normalt en anonym og unik identifikator. En cookie kan ikke hente andre data fra din harddisk eller videregive computervirus.

Hvilke cookies og lignende teknologier bruger Evernote?

Evernote bruger cookies og lignende teknologier til at hjælpe med funktioner såsom brugergodkendelse samt til at huske brugerpræferencer, forstå hvordan brugerne bruger Evernote-tjenesten og styre og spore effektiviteten af vores markedsføringsindsats. I vores e-mails og nyhedsbreve kan vi ligeledes inkludere sporingspixels, som er små grafiske billeder, for at afgøre om meddelelserne blev åbnet og om der blev klikket på links. I visse tilfælde, som beskrevet nedenfor, kan tredjeparter også få mulighed for at anvende cookies.

I dette dokument beskriver vi de cookies og lignende teknologier, der findes i Evernote-tjenesten, og som med tiden kan ændre sig. Du kan med fordel vende tilbage hertil med jævne mellemrum eftersom vi muligvis opdaterer disse oplysninger fra tid til anden.

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies er nødvendige for at sikre at dele af Evernote-tjenesten og dens funktioner fungerer efter hensigten. For eksempel bruger vi cookies til at genkende og huske dig når du er logget ind på Evernote-tjenesten, således at vi kan bevare dine indstillinger og præferencer såsom dit sprog og din region eller din indlogningstilstand. Disse cookies kan også hjælpe os med at levere tjenester, du har bedt om, såsom at se en video eller kommentere i vores brugerforum. Disse cookies sporer ikke din browseraktivitet på andre hjemmesider end Evernote.

Du kan deaktivere en hvilken som helst af disse funktionelle cookies som beskrevet nedenfor, men hvis du gør det vil visse funktioner i Evernote-tjenesten muligvis ikke være tilgængelige for dig eller vil muligvis ikke fungere som de skal.

Analytics

Vi bruger cookies og lignende sporingsteknologier for at hjælpe os med at forstå hvordan du bruger vores hjemmeside, vores mobilapplikationer, vores klienter til stationær pc, vores browserudvidelsesprodukter (såsom Evernote Webklipper) og vores Gem i Evernote-knap. Ved at give os oplysninger om hvordan du interagerer med Evernote-tjenesten hjælper disse værktøjer os med at lære hvordan vi kan gøre Evernote-oplevelsen endnu bedre, ligesom de tilpasser vores kommunikation med dig. På vores hjemmeside kan disse teknologier f.eks. fortælle os hvordan du ankom til hjemmesiden, om du har besøgt hjemmesiden før, hvor længe du forbliver på hjemmesiden og hvilke sider du besøger. De giver os ligeledes generel information om hvor i verden du befinder dig. Følgende analyseteknologier er i brug:

Endelig bruger vi muligvis automatiseringstjenester til markedsføring såsom Salesforce Marketing Cloud. Sådanne tjenester bruger cookies til at give os oplysninger om hvordan du interagerer med vores hjemmeside og vores markedsføringsmails for at hjælpe os med at forbedre vores markedsføring og give dig mere relevant information.

Reklame

Vi indsamler en unik annoncesporingsidentifikator (Advertising Identifier eller "IDFA" på Apple-enheder og Google Advertising ID eller "AID" på Android-enheder) fra din enhed. Disse identifikatorer er unikke for din enhed, men du kan nulstille dem eller begrænse deres brug via dine enhedsindstillinger som beskrevet nedenfor. Disse identifikatorer indeholder hverken dit navn eller din e-mailadresse. Vi bruger disse annoncesporingsidentifikatorer sammen med vores analyseteknologier for at informere vores målrettede reklameinitiativer.

Vi indgår kontrakt med tredjeparts reklamenetværk, der bruger cookies og lignende teknologier til at indsamle oplysninger om dine besøg og handlinger på bestemte sider på Evernote.com, din brug af Evernote-applikationerne og om du åbner bestemte e-mails, vi sender dig. Vi gør dette for at kunne vise reklamer for relevante Evernote-produkter og -tjenester til dig på et senere tidspunkt, f.eks. når du er på bestemte tredjepartshjemmesider, samt for at måle hvordan vores meddelelser arbejder. Vi deler ikke dine personlige oplysninger (dvs. dit navn eller din e-mailadresse) eller dit indhold med en tredjepart som en del af denne proces. Du kan til enhver tid fravælge disse målrettelses- og reklamecookies ved at besøge siden Network Advertising initiative opt-out page, hvor du kan fravælge nogle eller alle reklamenetværk fra tredjeparter.

Funktioner for sociale medier

Vores hjemmeside bruger funktioneer for sociale medier (“Sociale funktioner”) der leveres af virksomheder og tjenester såsom Facebook, Twitter, Google+, YouTube, LinkedIn og andre (afhængigt af i hvilket land du befinder dig) for at give dig mulighed for at dele information med disse kanaler. Sociale funktioner identificeres på vores hjemmeside ved at vi viser virksomhedernes logoer. Disse cookies ejes og kontrolleres af tredjeparter, og derfor er tredjeparterne – og ikke Evernote – ansvarlige for brugen heraf. Derfor kan vi ikke garantere, at vi har angivet hver eneste cookie du kan modtage fra en tredjepart eftersom en tredjepart til enhver tid kan ændre disse cookies når/hvis deres behov ændres.

Når du besøger en side på Evernote-hjemmesiden, der indeholder sociale funktioner, så opretter din browser en direkte forbindelse til serverne for det pågældende sociale netværk. De Sociale funktioner informerer de sociale netværk om hvilke sider du har fået adgang til på Evernotes hjemmeside, og hvis du er logget ind på det sociale netværk kan dit besøg være logget på din konto for den pågældende tjeneste. Hvis du f.eks. klikker på Facebooks “Synes godt om”-knap, så overføres disse oplysninger fra din browser og direkte til Facebook hvor de gemmes. Selvom du ikke er logget ind på det pågældende sociale netværk og ikke klikker på en Social funktion på Evernote-hjemmesiden, så er der stadig en mulighed for, at en Social funktion kan overføre din IP-adresse og cookieoplysninger til det sociale netværk. Vi sender ikke oplysninger om dit kontoindhold til sådanne sociale netværk.

For at få information om formålet med og omfanget af databehandling via et socialt netværk samt dine muligheder for at beskytte dine personlige oplysninger bedes du gennemgå den gældende privatlivspolitik for det relevante sociale netværk. For at gøre det nemmere for dig kan du nedenfor finde links til de mest anvendte Sociale funktioner på Evernotes hjemmeside.

Yderligere en Social funktion på vores russisksprogede hjemmeside er VK, og yderligere en Social funktion på vores japansk-sprogede side er Hatena.

Hvordan kan jeg slukke for cookies eller lignende teknologier?

Du kan konfigurere din browser til at acceptere cookies, afvise cookies eller underrette dig, når en cookie bruges.

Hvis du konfigurerer din browser til at afvise cookies, så kan du dog muligvis ikke bruge Evernote-produkter eller -tjenester, der kræver, at du logger ind eller gør brug af alle funktionerne i Evernote-tjenesten. Derudover kan oplysningerne via de links der findes i dette dokument hjælpe dig med at deaktivere specifikke cookies relateret til hjemmesidens ydeevne og markedsføring.

Du kan konfigurere dit mobile operativsystem til at begrænse eller forhindre brug eller sporing af mobile identifikatorer såsom IDFA og AID ved at ændre de relevante indstillinger under indstillingsmenuen for din mobile enhed. Mobile identifikatorer bruges ofte til at genkende mobile enheder for at forbedre brugeroplevelsen, og deaktivering af mobil identifikationssporing kan dermed forårsage utilsigtede fejl under din brug af Evernotes mobil-applikationer.

Hvis du ikke ønsker at modtage sporingspixels i de e-mails, vi sender dig, så skal du deaktivere HTML-billeder i din e-mailklient, men det kan medføre at du ikke kan se billeder i andre e-mails du modtager.

Besøg venligst en af følgende sider for at få mere at vide om hvordan du kan kontrollere dine cookieindstillinger og reklamevalg:

 

I tilfælde af uoverensstemmelse(r) gælder den engelske version.